Amalie Nybroe

København K og Lyngby
Dansk
2018
Fysisk session, Online
Individuel psykoterapi, par-terapi, undervisning og supervision.

OM MIG

Jeg har min 4-årige psykoterapeutiske grunduddannelse fra EFT-instituttet i København, samt efteruddannelse i Neuroaffektiv Udviklingspsykologi v. Susan Hart og Marianne Bentzen, med certificering i NAA og EMS. 
Derudover kurser i bl.a. mindfulness, at arbejde med udviklingstraumer, skam og tilknytning, og dissociationsfænomener. 

Sideløbende med min praksis i Lyngby, underviser jeg på Academy Copenhagen, som holdunderviser, teori-og metodeunderviser, terapeutisk træner og supervisor. 

I mit terapeutiske virke arbejder jeg ud fra den opfattelse, at vores individuelle og unikke måder at have med vores indre tilstande på, er afgørende for hvordan vi oplever verden, os selv og vores indre velbefindende. Både når det er godt og svært. 

Jeg arbejder derfor centralt med de følelsesmæssige oplevelser, med den forståelse at vores følelser er uadskilleligt forbundet til vores kropslige sansninger og mentale tilstande. 

Vi er skabt af, vokser op, udvikler os og indgår løbende og konstant i relationer. Både relationen til andre og til os selv. Min overbevisning er, at den terapeutiske relation derfor er afgørende for det terapeutiske arbejde. At det er i kontakten med andre, at vi udvikler og udfordrer os selv, finder støtte og allervigtigst, mærker hvem vi er og hvad vi vil. Jeg bruger derfor relationen aktivt i det terapeutiske rum, støttende, følgende og sommetider – kærligt udfordrende. 

Vi mennesker bærer alle sår og ressourcer med os, og det er i det terapeutiske arbejde, at vi kan arbejde med netop dét indre fænomen der står i vejen for, at vi lever som vi ønsker, med andre – og med os selv.

Dette indhold er låst

Opret dig på Mind of Mine for at bruge hele vores platform