MIN LIVSFILOSOFI
Jeg ved, at et hvert menneske altid indeholder unikke ressourcer, der i det autentiske nærvær eksisterer uberørte af historiske oplevelser, livsbetingelser og aktuelle livsvilkår.
Min opgave er at understøtte udfoldelsen af dette autentiske liv, både i forståelse af sig selv og samspil med mennesker.
Min grundfilosofi er at inspirere klientens nysgerrighed til at udvikle livsglæde, ro, kraftfuldhed, fokuseringsevne, empati, og indre balance.
Det er helt centralt for mig at psykoterapien centrerer sig om at integrere disse kvaliteter i alle aspekter af klientens indre og ydere liv.
Min grundholdning er baseret på et eksistentielt menneskesyn, og at alle mennesker har mulighed for at udfolde deres ægte essens.
Mine metoder er psykodynamisk og kropssansende. Jeg har fokus på tilknytningsproblematikker og regulering af nervesystemet.
Jeg er også opmærksom på at regulere negative og dømmende tankemønstre.
Et forløb hos mig vil ofte handle om at fordybe kapaciteten til at erkende sig selv i et ægte nærvær, og fra dette tilstedevær kunne forholde sig til mennesker og livsbetingelser.
Min erfaring er, at udviklingen af empati og selverkendelse er en forudsætning for, at den peronlige essens kan blomstre.
Jeg anvender ofte mindfulnessmetoder og værentilstande som en del af terapien for at fordybe tilstedeværet i nuet.
Jeg har periodisk åbent for nye klienter. Jeg har konsultation i København N og Hellebæk.