Sanne Grothe

Kgs. Lyngby
Dansk
2016
Fysisk session, Online
Parterapi, familieterapi og individuel psykoterapi. Specialist i belastningsreaktioner: angst, stress og depression

Psykoterapeut MPF og tilbyder indviduel- og familieterapi i Kgs. Lyngby

Terapi til dig, dit parforhold og din familie

Jeg er uddannet psykoterapeut MPF i 2016 fra KGI og arbejder i min praksis til dagligt med individuel-, par og familieterapi. Oprindeligt er jeg uddannet lærer.

Desuden har jeg taget en overbygning som certificeret stressbehandler og har specialiseret viden i forhold til belastningsreaktioner – stress, angst og depression.

Jeg er meget optaget af, hvordan vores tilknytningshistorie har præget os som mennesker – og de traumer, mønstre og dynamikker vi har med os deraf. Og det livfulde i at kunne arbejde med dig/jer igennem terapi med at forandre det, du/I ønsker skal blive anderledes.

Jeg tilbyder:

  • Individuel terapi, hvor vi arbejder med det, der forhindrer dig i at leve det liv, du ønsker. Du vil blive støttet, hvor det er svært – og få hjælp til at finde en ny retning og mere liv.
  • Familieterapi, hvor I bliver støttet igennem min psykologiske og pædagogiske indsigt til bedre kontakt og trivsel. En hjælp til at styrke jeres relation og fælles fundament.
  • Parterapi, hvor vi arbejder med at genopbygge nærhed og kommunikation samt reducere konflikt og skabe ny indsigt i forhold til uhensigtsmæssige dynamikker.



Teoretisk fundament

Jeg tager udgangspunkt i gestaltterapi og den neuroaffektive udviklingspsykologi – samt bruger redskaber fra den kognitive og systemiske metode.

Læs mere her: Neuroaffektiv terapi og Gestaltterapi.

Personligt

Den røde tråd igennem mit liv er en meget stor interesse og nysgerrighed på menneskers udvikling, kontakt og de relationer, vi indgår i.

Jeg er et empatisk, rummeligt og vedholdende menneske, der brænder for at støtte og hjælpe andre, når livet er svært- eller når du/I ønsker udvikling.

Interessen for psykologi og terapi er gennemgående for alt, jeg rører ved – og har været mit fokus igennem hele mit arbejdsliv.

Privat er jeg bosat i Kgs. Lyngby, gift igennem 30 år og mor til to teenagedrenge. Jeg nyder at være i naturen – vinterbadning, min træning – yoga, reformer og padel. Jeg er glad for hunde, mad, bøger og mine venner/familie.

Et varmt velkommen til!