Terese Kansted

Skælskør
Dansk, Engelsk
2017
Fysisk session, Online
Sendiagnosticerede neurodivergente voksne

OM MIG

Jeg arbejder med voksne autistiske/neurodivergente personer – særligt dem, der er sent identificeret eller diagnosticeret, og som først i voksenlivet begynder at forstå sig selv i et nyt lys.

Mange af mine klienter har levet store dele af deres liv uden sprog for deres oplevelser. De er ofte blevet misforstået – både af andre og af sig selv – og har lært at tilpasse sig i en grad, der kan føre til stress, udmattelse og tab af retning.

Mit arbejde tager udgangspunkt i en neuroaffirmativ, eller neuroanerkendende, og psykologisk funderet tilgang, hvor vi ikke forsøger at “rette” individet, men i stedet skaber forståelse, sammenhæng og nye måder at navigere i livet på.

Jeg har en bachelor og kandidatgrad i psykologi og en efteruddannelse som pluralistisk psykoterapeut og coach, og arbejder integrativt med elementer fra terapi, coaching og psykoedukation. Jeg lægger vægt på:

  • selvforståelse frem for symptombehandling
  • accept frem for tilpasning
  • bæredygtige strategier frem for kortsigtede løsninger

Et centralt fokus i mit arbejde er at støtte klienter i at omskrive deres personlige fortælling – fra en problemorienteret forståelse til en mere nuanceret, medfølende og styrkebaseret identitet.

Jeg tilbyder et trygt og refleksivt rum, hvor der er plads til kompleksitet, ambivalens og ærlighed – uden krav om at passe ind i fastlåste kategorier.

Samtalerne henvender sig til voksne, der:

  • for nylig er blevet diagnosticeret med autisme
  • mistænker, at de kan være autistiske
  • ønsker en dybere forståelse af sig selv og deres mønstre
  • generel støtte og terapi med fokus på at skabe forståelse og trivsel ud fra en neuroanerkendende tilgang

Sessioner kan foregå online eller fysisk. Jeg har få pladser i København, og har også kontor i Skælskør.

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale. Du kan også læse mere om mig, min tilgang til terapi og neurodivergens på min hjemmeside.