Valget der ændrede alt for mig

Jeg tror på at vi alle fortjener et liv der er vores eget. Ikke det liv andre forventer af os, ikke et liv baseret på normer eller jantelov, ej heller et liv der er baseret på hvad vi har lært eller været udsat for. Jeg synes vi alle fortjener at leve et liv der leves så autentisk som muligt, og så meget i overenstemmelse med det menneske vi i virkeligheden er, helt i vores egen kerne.

Det lyder enkelt. Det er det overhovedet ikke. Men det er et af de vigtigste valg jeg personligt nogensinde har truffet.

Jeg voksede op med en barndom, der satte sig i kroppen og i måden jeg så mig selv på. Vores opvækst former os alle. Som ung endte jeg i psykiatrien og fik at vide at jeg havde en kemisk ubalance i hjernen, som var genetisk disponeret og skulle medicineres resten af mit liv. Det passede ikke.

Den fortælling om mig selv kunne have sat sig fast. Den kunne nemt have blevet den måde jeg forstod mig selv på resten af livet. Jeg besluttede at jeg selv ville bestemme min egen historie, min egen skæbne og mit eget liv.

Det var ikke spor let og jeg tvivlede ofte på om jeg kunne, og hvordan jeg skulle gøre. Men et sted indeni vidste jeg at jeg var mere end det jeg kom fra, det jeg havde oplevet og de ting jeg var blevet kaldt. Jeg var meget mere end de diagnoser de gav mig og fjernede igen. Jeg var meget mere end al min skam, al min skyld og kroniske dårlige samvittighed.

Jeg ville ikke reduceres til min historie. Jeg ville leve på trods af den, og med tiden lære at bruge den til noget. Jeg ville eje den.

Vi kan kæmpe mod og med vores oplevelser, opvækst eller traumer hele livet, forholde os som ofre eller leve i trods, men vi kan også erkende at vi var ofre engang, men også at vi er nødt til at tage vores liv på os her og nu. Livet er nu. Vi må leve vores liv og kæmpe for os selv, for ingen andre kan gøre det for os. Livet var mit, lige som dit liv er dit. Vi skal have lov at sørge, være vrede, kæmpe, være i offerrolle og kæmpe imod. Men tager vi ikke vores skæbne på os, bliver vi bitre og vores udfordringer gennem livet bliver til den vi er, vores narrativ.

Det valg krævede at jeg lærte mig selv at kende på en anden måde end jeg havde gjort før. Det krævede at jeg gik igennem den depression og angst jeg konstant bed skeer med. Jeg trappede ud af medicinen på egen hånd og uden vejledning, hvilket jeg virkelig ikke vil anbefale. Men det gjorde jeg. Jeg rejste jorden rundt alene i det meste af et år, en flugt og en søgen efter noget jeg ikke vidste hvad var. Da jeg kom hjem søgte jeg hjælp hos en kropsterapeut og en psykoterapeut på samme tid, og jeg gennemgik min depression uden medicin. Det var smertefuldt, råt og noget af det hårdeste jeg har prøvet i mit liv. De mennesker der hjalp mig undervejs, vil jeg være evigt taknemmelige, for de vidste hvad de gjorde og hvad der skulle til. Men mest af alt troede de på mig, og det betød næsten mest af alt. Og da jeg en dag skulle i terapi og ventede på at sessionen skulle i gang, opdagede jeg at jeg sad og nynnede. Min terapeut spurgte mig om jeg sad og sang?, og der blev det klart for os begge at jeg var kommet ud på den anden side. Der var stadig arbejde der skulle gøres, og jeg går stadig i terapi den dag i dag, men fra den dag var jeg ikke længere angst eller depressiv. Det har ikke vist sig siden, og det er nu 24 år siden.

Jeg kom mere og mere hjem til mig selv, og gav slip på den udgave af mig der var opstået som en reaktion på det der var sket og det der var oplevet, men den der var der under det hele. Den ægte mig. Den der havde drømme og værdier og en stemme der gerne ville høres.

Det tog lang tid, også efterfølgende. Og det tog tid at lære at skelne mellem hvad der egentlig var mig, og hvad jeg bare havde lært at være for at klare mig. Den forskel er ikke altid nem at finde. Men den betyder meget. At leve autentisk er ikke noget man gør én gang og så er færdig med. Det er mere en holdning man tager med sig i hverdagen.

Det at vælge sine egne værdier frem for andres eller dem man er vokset op med. Det er at sige nej til det der ikke er en selv, selv når det er ubehageligt. Og det er at turde vise hvem man er, selv når man er usikker på om det er nok eller hvordan man bliver modtaget. Det kræver mod og vilje, men jeg lover dig at det er det værd. Det er frihed.

Jeg bærer stadig min fortid med mig. Det gør vi alle. Men jeg har valgt hvad den skal betyde for mig og hvad den ikke skal. Det er en følelse af frihed.

Jeg tror på at vi alle fortjener at leve et liv der passer til den vi er. Ikke et perfekt liv, og ikke et liv uden bump på vejen, men et liv der er ægte og vores eget. Når vi arbejder med os selv og tager ansvar for os selv, i stedet for at lægge ansvaret over på vores fortid eller vores nuværende relationer, når vi træffer svære livsvalg, så vokser vi også indeni. Livets op og nedture forsvinder ikke, men de bliver lettere at bære og lettere at håndtere.

Og hvorfor deler jeg denne her del af min historie med dig? Det gør jeg fordi at det er en af grundene til at jeg har lavet Mind of Mine. For at give dig adgang til de bedste terapeuter jeg kender, gode brugbare værktøjer og ikke mindst støtte, der kan hjælpe dig med at finde hjem i dig selv. Ikke til en idealiseret version af dig, men til den du allerede er.

Du er god nok helt som du er, og du fortjener at leve frit som den du er. Det gør vi alle ❤️

Maria Kjær Founder, Mind of Mine

Klik her, hvis du har lyst til at tilmelde dig platformen ❤️