Er du forelsket i din offerrolle?

Det er et godt, men også ret provokerende spørgsmål.

Prøv at læse videre, for jeg stiller ikke spørgsmålet med en løftet pegefinger eller på nogen måder dømmende. Jeg stiller det af en god grund. Jeg kender selv til offerrollen, og jeg har siddet overfor rigtig mange mennesker, hvor offerrollen er både fremtrædende og ødelæggende for deres liv. Jeg ved at det er et af de spørgsmål der niver, men man kan være nødt til at stille sig selv, hvis man vil gøre sig fri at sin fortid, ændre noget i sit liv eller i det hele taget have det bedre og leve mere fuldt ud.

Men kan man vælge noget andet? Er offerrollen et valg? Og hvorfor vil man frivilligt påtage sig en offerrolle?

Det er vigtigt at få på plads at der er forskel på at være et offer og at påtage sig en offerrolle.
At være offer er en noget udskældt størrelse, at det er noget vi ikke må være, og det er jeg ikke enig i, for det er vi jo reelt set også ofte. Men nogle gange får vi også blandet det sammen med offerrollen. Forskellen er reelt set at vi ikke selv har valgt at være et offer, men at vi selv vælger om vi vil påtage os en offerrolle omkring det. Det her er jo ikke altid særligt bevidst.
Offerrollen kommer ofte i kølvandet på at vi har været ofre for noget ufrivilligt. Og offerrollen opstår derfor som en helt naturlig reaktion på noget der var for svært, for overvældende eller for uretfærdigt. Vi var faktiske ofre. Det er der mange af os der har været. Og det skal anerkendes og ses, for det er en reel og vigtig del af vores historie. Men som jeg har skrevet om i tidligere blogindlæg, så er vi samtidig også nødt til at tage vores liv på os, og bearbejde det vi kommer af. Der er forskel på at have været offer, og på at leve som offer.

Hvad er fordelen ved offerrollen?
Offerrollen har faktisk meget at tilbyde os. Det lyder måske mærkeligt, men det er sandt. Den giver os en forklaring på hvorfor livet er som det er. Den fritager os fra ansvaret for at ændre det. Den giver os en identitet og et fællesskab med andre der forstår vores smerte. Og den beskytter os mod skuffelsen ved at prøve og måske fejle igen. Og det er også bekvemt, når vi fralægger os ansvaret ved hjælp af offerrollen, at andre som oftest tager ansvaret for os, så vi slipper. Der er mange fordele ved din offerrolle. Det er ikke noget vi gør bevidst. Det er noget der sker langsomt og umærkeligt, mens vi holder fast i det der gør ondt fordi det er det eneste vi kender. Hvad er fordelen ved din offerrolle? Hvad hjælper den dig med?

Jeg kender det fra mig selv. Jeg bar på en tung historie i mange år, og der var perioder hvor den historie var blevet en del af min identitet. Jeg var den der havde haft det svært, var deprimeret. Den der var svigtet osv. Og det var jo helt sandt. Men det var også begyndt at styre mig på måder jeg ikke var klar over.

Det der vækkede mig var ikke en stor åbenbaring. Det var en langsom erkendelse af at min smerte var reel, men at den måde jeg bar den på holdt mig fanget i fortiden. Jeg kunne ikke leve mit liv fuldt ud, fordi jeg brugte for meget energi på at bære historien om det jeg havde været igennem.

Og på et tidspunkt måtte jeg stille mig selv det ubehagelige spørgsmål: vil jeg have ret, eller vil jeg have det godt og have fred? For på mange måder kunne jeg ikke have begge dele på samme tid.

Det er ikke et spørgsmål om at tilgive dem der har gjort dig ondt. Det er ikke et spørgsmål om at lade som om det ikke skete, eller at det ikke var uretfærdigt. Det var det. Og du har ret til al din vrede og din sorg. Men du har også ret til et liv der er mere end det. Jeg kom frem til en accept af det liv jeg havde levet og det der var sket, og en accept af at jeg var den eneste der kunne ændre mit liv, hvis det skulle ændres. Jeg måtte gøre noget.

At tage ansvar for sit liv betyder ikke at det var din skyld og du påtager dig skylden. Det betyder at du er den eneste der kan ændre det. Og det er faktisk ikke en byrde, det er den største frihed der findes.

Jeg har mødt mennesker der har holdt fast i deres offerrolle i årtier. Ikke fordi de er svage, men fordi den beskyttede dem mod noget der føltes endnu mere skræmmende: at skulle se på sig selv og sine reelle muligheder, og ikke mindst muligheden for at prøve og stadig ikke få det liv de ønsker sig. Det er også svært at skulle give sig selv ansvaret for ens eget liv tilbage, det er mere bekvemt at det er andres skyld eller andre der bærer dig. Det gør dig bare ikke lykkeligere, tværtimod.

Og jeg har mødt mennesker der en dag besluttede sig for at lægge den ned. Ikke fordi livet pludselig blev let, men fordi de var skide trætte af at lade fortiden bestemme fremtiden. For nogle gange er det det der skal til, at man simpelthen bliver så træt af at høre sig selv sige det samme, og at give alle andre skylden for det liv der ikke lykkes.

Forskellen er et valg, men også en bevidsthed om hvad det er der foregår.

Jeg deler det her fordi jeg tror at du måske genkender det. Ikke fordi du er svag eller fordi noget er galt med dig, men fordi vi alle har steder hvor vi holder fast i noget der ikke længere tjener os. Og fordi jeg ved at det er muligt at slippe. Jeg har gjort det selv, og jeg har set andre gøre det.

D. 31. oktober 2026 afholder jeg en workshop for dig der er klar til at stille sig selv de svære spørgsmål. For dig der er træt af at høre dig selv sige det samme, dig der drømmer om et bedre liv og ikke ønsker at være stand by på dit eget liv længere. Læs mere her: Workshop ‘Hvad venter du egentlig på?’

Er du klar til at lægge offerkortet ned?
Se workshoppen her:

Maria Kjær Founder, Mind of Mine