Blandt løver af Marianne Davidsen-Nielsen

Blandt løver handler om de eksistentielle udfordringer ved at leve med livstruende sygdom. Bogen viser, hvordan man kan finde håb, mening og livsenergi midt i angst og usikkerhed, og den henvender sig både til ramte og til fagpersoner, der arbejder med alvorlig sygdom og død.

95,00 kr. Inkl. moms

Kategori

“Skulle det virkelig gå så vidt, før jeg begyndte at tage mit liv alvorligt?” spørger mange, når de rammes af sygdom, ulykke eller mister en nærtstående. Midt i erkendelsen af, at livet er forandret, kan der dog opstå nye muligheder – kilder til trøst, håb og lindring, selv når tilværelsen føles kaotisk og angstfyldt.

Blandt løver sætter fokus på den særlige livsomvæltning, som kræft, AIDS, hjertesygdomme og andre livstruende diagnoser medfører. Bogen undersøger, hvordan opmærksomheden kan flyttes fra ensidig kamp mod sygdom og overlevelse til en dybere bevidsthed om døden – og dermed til en stærkere kontakt med livsenergi og mening.

I dag lever mange længere med alvorlige sygdomme, og dermed vokser også den eksistentielle udfordring. I et samfund, hvor døden ofte holdes på afstand, kan angsten for ikke at være, for kontroltab og for adskillelse begrænse vores frihed til at leve fuldt ud.

Denne reviderede 2. udgave har øget fokus på tilknytning og adskillelse – processer, der er afgørende for at kunne leve med håb trods sygdom. Derudover indeholder bogen et nyt kapitel om den særlige udfordring, det er at arbejde i “løveland” som professionel behandler.

Bogen henvender sig både til mennesker, der lever med livstruende sygdom, og til læger, sygeplejersker og andre fagpersoner, som arbejder med livets og dødens vilkår.

Ny pris 365 kr.
Ok stand, uden understregninger

Dette indhold er låst

Opret dig på Mind of Mine for at bruge hele vores platform