Psykisk vold – En subtil, men dybt skadelig realitet

Psykisk vold – En subtil, men dybt skadelig realitet

Det er meget positivt at kendte personer, og nu også vores justitsminister Peter Hummelgaard, træder frem og kaster lys på vold, der gør så stor skade på børns opvækst og deres opfattelse af sig selv senere i livet. Hummelgaard har åbent fortalt om traumatiske oplevelser fra sin barndom, hvor han hovedsageligt blev udsat for fysisk vold. Denne vold skabte en gennemgribende følelse af utryghed og påvirkede hans opvækst og selvforståelse. Når personer med en stemme i offentligheden deler deres historier, er det med til at bryde tabuet og skabe større forståelse for de alvorlige konsekvenser vold kan have – både fysisk og psykisk.

I det arbejde jeg laver sammen med kollegaer, hvor vi har fået projektmidler til at skabe fællesskabsgrupper for børn der har oplevet både fysisk og psykisk vold, er det slående hvor gerne børnene faktisk vil tale om deres oplevelser. Når de mærker at de ikke står alene, men deler erfaringer med andre i samme situation, skaber det en tryghed og et fællesskab, som gør det muligt at bearbejde det, de har været igennem.

Jeg har netop deltaget i ”Nordiske konferanse om vold og behandling” afholdt af Stiftelsen Alternativ Til Vold (ATV) i Oslo. Her blev præsenteret banebrydende tilgange, materialer og forskning på området. Norge er langt fremme i arbejdet med at udvikle metoder, som hjælper børn og familier med at håndtere vold og dens konsekvenser. Det har inspireret mig til at arbejde på at få udbredt de samme metoder herhjemme – både i individuelle terapiforløb og i grupper.

Hvad er vold, og hvor går grænsen?

Konferencen har også givet anledning til at reflektere over et centralt spørgsmål: Hvad er vold? Og ikke mindst: Hvor går grænsen for psykisk vold? Mange former for psykisk vold er så subtile, at de let kan overses eller forsvares. Kommentarer som “Du er for følsom” eller “Nu må du altså lige tage dig sammen” kan på overfladen virke harmløse, men når de gentages og ledsages af en nedladende tone eller skjulte dagsordener, kan de sætte sig som en destruktiv kraft i modtagerens selvopfattelse.

En af de mest alvorlige konsekvenser af denne form for kritik, er udviklingen af den såkaldte indre kritiker. Når vi gentagne gange bliver mødt med kritik eller nedgørende kommentarer, begynder vi at internalisere dem. Denne indre kritiker kan fungere som en slags indre psykisk vold, der fortsætter med at underkende os, selv når den ydre kilde til volden ikke længere er til stede.

Det er vigtigt at huske, at kritik også kan være subtil. Gode råd, som ingen har bedt om, kan eksempelvis opleves som en form for kritik. Når vi presser vores egne holdninger eller løsninger ned over andre, kan det føles som en underkendelse af deres evner til at håndtere deres eget liv. Dette er endnu en subtil, men potentielt skadelig form for psykisk vold, som vi bør være opmærksomme på i vores relationer.

Psykisk vold i parforholdet

I parforhold kan disse mønstre ofte opstå, når vi begynder at forvente at den anden skal mene det samme som os. Men hvad sker der, når vi forsøger at styre eller manipulere kommunikationen for at få vores vilje? Hvordan reagerer vi, når vi føler os angrebet eller går i forsvar? Ofte handler det om en skjult dagsorden, som skaber ubehag hos den anden.

Hvis vi ikke formår at sætte grænser eller spørge ind til intentionen bag en kommentar, risikerer vi at lade os påvirke på måder, der underminerer vores selvværd. Uden at vi måske opdager det, er vi blevet udsat for en form for psykisk vold.

I mange tilfælde er disse mønstre arvet fra opvæksten. Måske er vi selv blevet kritiseret eller talt ned til som børn og har taget det med os som en “normal” måde at kommunikere på. Men konsekvensen kan være, at vi utilsigtet gentager denne form for voldelig kommunikation i vores egne relationer – til vores partnere, børn eller kollegaer.
 

Børns perspektiv på psykisk vold

Når vi arbejder med børn der har oplevet vold – både fysisk og psykisk – er det tydeligt, hvor stor skade subtil og nedbrydende kommunikation kan gøre. Mange børn vokser op i miljøer, hvor de konstant skal tilpasse sig for at undgå konflikt eller kritik. Det kan føre til, at de begynder at stille spørgsmålstegn ved deres egen værdi og føle sig utilstrækkelige.

Som forældre er det afgørende, at vi bliver bevidste om vores intentioner. Bruger vi vores kommunikation til at opbygge og styrke barnet, eller bliver vores egne bekymringer og frustrationer overført til barnet? Når vi for eksempel skælder ud eller taler ned til vores børn, er det vigtigt at spørge os selv: Hvad ønsker jeg at opnå med dette?

I mange familier lever et gammelt syn på opdragelse stadig videre, hvor god opdragelse handler om at korrigere barnet negativt. Det kan vise sig i en opdragelsesstil, der primært består af at fortælle børn, hvad de ikke må gøre, sige eller være. Denne tilgang bygger desværre ofte på at gøre barnet forkert i stedet for at guide og støtte dem positivt i deres udvikling. Når vi konstant påpeger fejl eller uønsket adfærd uden at tilbyde alternativer, risikerer vi at underminere barnets selvværd og skabe en grundlæggende følelse af utilstrækkelighed.

Det kræver, at vi som forældre tør reflektere over vores egne mønstre og spørge os selv, om vores intention er at hjælpe barnet med at lære og vokse, eller om vi ubevidst viderefører en adapteret opdragelsesmetode, der ikke gavner barnets trivsel og udvikling.
 

At bryde mønstrene

Det kræver en aktiv indsats at bryde de destruktive kommunikationsmønstre, både i parforholdet og i forældrerollen. For at skabe sunde og bæredygtige relationer må vi lære at regulere vores egne følelser og undersøge, hvad vores egentlige intention er, før vi taler.

Inspiration fra Norge – Et skridt mod løsninger

På konferencen i Oslo blev der præsenteret konkrete redskaber til at arbejde med vold i familiar og samtaler med børn om vold. Deres tilgang kombinerer emotionsfokuseret terapi for både par og børn og har vist sig at være særdeles effektiv. Materialet der er udviklet af Barnevernet, hjælper familier med at genopbygge sunde relationer og skabe en forståelse for, hvordan vold – også den psykiske – kan brydes.

Materialet er også udviklet med henblik på at hjælpe børn til at blive genkendt og sætte ord på det, de går og er alene og skamfulde med. Gennem brug af kort og visuelle værktøjer skabes en tryg ramme, hvor børnene kan udtrykke deres følelser og oplevelser på en måde, der føles mindre overvældende. Dette giver dem en stemme og mulighed for at bearbejde det, de har været igennem, i et støttende og anerkendende miljø.

Dette arbejde inspirerer mig til at integrere mere af denne tilgang i mit eget terapeutiske arbejde, både individuelt, med par og i familiar. Det er en påmindelse om, at vi i Danmark kan lære meget af vores nabolande og i højere grad sætte fokus på psykisk vold som en central problematik i både terapi og forebyggelse.
 

En fælles indsats

At sætte fokus på psykisk vold kræver, at vi som samfund tør tale om de svære emner og samtidig stiller os selv til ansvar for, hvordan vi kommunikerer med hinanden. Ved at skabe et fællesskab omkring børn og voksne, der har oplevet vold, kan vi give dem en stemme og hjælpe dem til at genfinde deres styrke og værdighed. Det er et fælles ansvar, vi alle må tage på os.

Min mission som par, familie, psykoterapeut og menneske er at udbrede forståelsen af, at psykisk vold og skjulte mønstre ikke længere kan fejes af bordet med kommentarer som “Du er bare for svag” eller “Du må tage dig sammen.” Vi skal begynde at tale om det, der ofte er usynligt, men som har dybe konsekvenser – det skjulte skal frem i lyset. Mit arbejde handler om at understøtte og oplyse, så vi som mennesker lærer at kigge indad i stedet for at forsvare os selv. Kun på den måde kan vi skabe en verden, hvor der er plads til ægte forståelse, vækst og heling – både for den enkelte og for fællesskabet.

Artiklen er skrevet af Pernille Svane Nørgård fra Emotionel Indsigt