Når vi mister kontakten til os selv

Når vi mister kontakten til os selv

Der kan være perioder i livet, hvor vi langsomt glider væk fra os selv, og oftest ude vi opdager det. Hverdagen kører, opgaverne bliver løst, og vi gør det, der forventes af os, men indeni føles det tomt eller uroligt. Som om noget mangler, uden at vi helt kan sætte ord på hvad, og tiden bare flyver afsted.

At miste kontakten til sig selv sker sjældent fra den ene dag til den anden. Det sker ofte gradvist. Vi tilsidesætter vores behov, og særligt hvis vi har børn vi skal tage os af. Vi overhører kroppens signaler, og siger ja, selvom vi mener nej. Tilpasser os for at bevare relationer eller leve op til forestillinger om andres forventninger. Og stille og roligt kan afstanden til vores eget indre vokse.

Måske mærker vi det som træthed, måske som irritation eller pludselige følelsesudbrud. Måske som en følelse af meningsløshed. Det kan være fristende at tænke, at vi bare skal tage os sammen eller blive bedre til at strukturere vores tid. Men ofte handler det om noget dybere. Det handler om kontakten til os selv og vores indre. Kontakten til vores værdier, vores grænser og kontakt til det, der giver os glæde og retning i vores liv.

Når vi mister kontakten til os selv, mister vi også en del af vores autenticitet i relationer. Vi kan begynde at føle os forkerte eller utilstrækkelige, fordi vi hele tiden navigerer ud fra, hvad vi tror, andre har brug for. Det kan skabe afstand i parforhold, i venskaber og i familien, fordi vi ikke længere møder andre fra et ærligt sted.

Vejen tilbage starter ofte med at sætte tempoet ned, helt ned. At turde stille sig selv spørgsmål som:

Hvad har jeg brug for lige nu?
Hvad føles rigtigt for mig?
Hvor i mit liv overhører jeg mig selv?

Det kræver mod at lytte indad, for når vi begynder at mærke efter, kan vi også komme i kontakt med det, der gør ondt. Skuffelser, længsler eller uopfyldte behov. Men det er netop her, forbindelsen genopstår når vi tillader os at mærke hvordan vi har det, også uden nødvendigvis at skulle handle på det. At anerkende det der er, uden at ignorere det. Bare at være med det der nu engang er.

Vi tror ofte vi skal handle os ud af negative eller svære følelser, men det er ikke altid tilfældet. Nogle gange skal vi blot tillade os selv at mærke det. Ofte kommer bevægelsen af sig selv, men det er ikke målet i sig selv med at mærke indad.

Der er ikke noget galt med dig, hvis du føler, at du har mistet dig selv. Ofte er det et tegn på, at du har været stærk for længe. At du har båret mere end du egentlig havde plads og skuldre til. At du har forsøgt at få det hele til at hænge sammen.

At finde hjem til sig selv er en proces. En bevægelse tilbage mod det, der føles sandt på godt og ondt. At se og leve i den virkelige virkelighed, i stedet for at leve i den ønskede virkelighed. Det begynder med små skridt og med mod. At mærke kroppen, at prøve at sige sin ærlige mening, og at give sig selv plads til pauser. Dette kan måske ikke ske uden dårlig samvittighed, men vid med dig selv, at den dårlige samvittighed hører med. At det her skridt mod at få kontakten til dig selv tilbage, at det simpelthen hænger sammen med at du i en tid er nødt til at forholde dig til, og rumme dårlig samvittighed.

Når vi genfinder kontakten til os selv, bliver vi mere tydelige, mere rolige og mere autentiske. Og det smitter af på vores relationer. For når vi står stærkere i os selv, kan vi også møde andre med større nærvær og klarhed.

At være i kontakt med sig selv betyder ikke, at livet bliver let. Men det betyder, at vi ikke forlader os selv midt i det, der er svært. Og det er måske den vigtigste relation, vi har. Du er den vigtigste du har 💚