Hvor er min mavefornemmelse? Om at lytte til kroppen

Vi taler ofte om, at vi skal lytte til vores mavefornemmelse eller vores krop. Men hvad gør vi, hvis vi har brugt et helt liv på at adskille tankerne fra det, der foregår i kroppen? Og hvad med alle de stemmer i tankerne, der fortæller os, at vi skal og bør gøre dit og dat, som støjer så meget, at vi ikke mærker noget? Hvad betyder det egentlig at “lytte til vores krop”? Og hvordan kan vi komme forbi al støjen, og komme ned og mærke kroppen og lære at tyde dens signaler? 

Adskillelsen af hoved og krop 

Det er et gennemgående tema hos langt de fleste klienter, jeg støder på i min praksis, at de har lært, at de skal være rationelle, og at der ofte ikke er ret stor kontakt til den krop, de går rundt i hver dag. Kroppen er kun noget, der bliver kigget på, når den gør ondt eller på anden måde obstruerer det liv, vi lever. Vejrtrækningen er overfladisk, ofte i brystet, og mindre i maven. Livet synes at udspille sig fra halsen og op. 

Der kan være mange grunde til, hvorfor det forholder sig sådan. Mange af os vokser op i hjem, hvor der ikke er plads til de store følelser, så vi skærer dem fra. Et eksempel kan være den puttemetode, der desværre var udbredt i en årrække, der hed ”Godnat, og sov godt”, som dybest set handlede om, at barnet skulle efterlades, uanset om det græd eller ej, når der var sagt godnat. Et utrygt barn skulle vænne sig til at falde i søvn selv, og ja, metoden virkede glimrende. Efter nogle dage lykkedes det at få barnet til at sove, også de følgende nætter, helt af sig selv. Men hvorfor virkede det? Fordi barnet lærte, at dets følelser ikke er gældende, at de er ubelejlige og ubrugelige for barnet. Der er ikke andet at gøre end at skære dem fra. 

Jeg oplever, at fravalget af følelser ofte handler om, at hele vores følelsescenter sidder i maven, og at livet har været for svært at leve, hvis der skulle være kontakt til det sted. Vi lærer at undertrykke følelser som f.eks. vrede og dette har en dyb indvirkning på vores evne til at forstå os selv og vælge, hvad der er rigtigt for os. Vreden er en vigtig grundfølelse, som gør os opmærksom på, når vores grænser bliver overskredet. Mærker vi ikke den naturlige vrede, er det svært at afgrænse sig, og vi stiller os selv spørgsmålene: ”Er det ok, at sige fra her?” eller ”Er det bare mig, den er gal med, når jeg ikke synes, det er rart at…” eller ”Kan jeg være bekendt at føle det, jeg gør?”. 

Når vi samarbejder med kroppen og har kontakt til vores følelser, kan vi meget bedre mærke vores grænser og selvregulere. Det er f.eks. sjældent at vi oversamarbejder med andre, hvis vi har kontakt til vores følelser, hvorimod vi har en tendens til at oversamarbejde, når vi ikke er i kontakt med vores følelser. 

Hvorfor kan jeg ikke mærke, hvad der er rigtigt for mig og hvad jeg skal vælge? 

Hvor er den der mavefornemmelse alle taler om, jeg skal følge? Når vi afskærer os selv fra de svære følelser i os selv, så afskærer vi os også fra glæden og muligheden for at mærke vores integritet, indre pejlemærker og mavefornemmelse. Når vi som børn lærer, at svære følelser ikke må være der, så har det store konsekvenser, for vi kan ikke bare lukke ned for vreden eller sorgen eller frustrationen. Lukker vi ned, så lukker vi ned for alle store følelser. Det gør det svært at mærke, hvad der er de rigtige valg for os, hvornår nogen overskrider vores grænser osv. 

Kroppen vil høres 

Din krop sender mange signaler til dig i løbet af dagen, også på de store rammer gennem livet. Krop og psyke hænger unægteligt sammen, og heldigvis er det ved at blive mere anerkendt. Der er dog stadig mange, der ikke ser en sammenhæng, ikke engang selvom de måske selv genkender symptomer i hverdagen, som indikerer det modsatte. De fleste får ondt i maven, når de er nervøse. Får hjertebanken, når de skal holde et oplæg foran andre mennesker osv osv. 

Lytter vi ikke til vores krop, så har den det med at begynde at larme. Og vi kan synes, det er rigtig irriterende, når kroppen prøver at fortælle os noget, som vi altså ikke lige har tid til og derfor bliver vi ved med at vælge os selv fra: ”Der er ikke tid til hold i nakken nu, jeg skal jo starte på et nyt arbejde i morgen”eller ”Jeg har hjertebanken og hovedpine, men jeg skal gennemføre de 3 møder og lige handle ind osv”. 

Overhører vi vores krops signaler længe nok, bliver vi syge af det. Vi får stress eller andre fysiske skavanker, og nogle gange også alvorlige sygdomme. 

Hvordan gør jeg så? Hvordan kommer jeg i gang med at mærke mig selv bedre? 

Du kan f.eks. bruge tid på at lægge mærke til, hvad der egentlig sker i din krop i løbet af dagen. Uden at dømme det du sanser og uden at prøve at forstå det. I første omgang skal du blot lægge mærke til, hvad der sker i løbet af en dag. Er du kold om fødderne? Mærker du træthed? Slår dit hjerte lidt hurtigere, når chefen ringer til dig? Start i det små og væn dig til at mærke efter. 

Brug 5 minutter når du vågner om morgenen og om aftenen på at ligge stille og sanse kroppen. Er der noget, der er ømt? Mærker du træthed? Mærk din fysiske krops signaler. Døm ikke, bare mærk dem. 

Har du lyst til at arbejde mere med dette tema, så kan du tage vores challenge ”mærk kroppen” eller bruge en af vores kropsscanninger under lydfiler.

Blogindlægget er skrevet af Maria Kjær, indehaver af Maria Kjær Terapi.

www.mariakjaer.dk