Hvornår har du sidst været til stede?

Hvornår har du sidste været til stede i dit liv? Hvor stor en del af dit liv har du drømt dig væk til en anden familie, et andet job, en anden kæreste/mand/kone, en anden baggrund, nogle andre venner, et bedre og mere spændende hverdags liv? Kan du være til stede i dit liv? 

Hvis du stille for dig selv tænker, at det gør du ganske ofte, så er du ikke alene. Rigtig mange drømmer om noget andet, og rigtig mange tænker, hvis bare jeg …(tabte 5 kilo, begynder at løbe, får råd til et stort hus, havde en barndom)… så ville jeg være gladere og måske lykkelig. Og så ville jeg også være til stede i mit liv. 


Uautentisk – ikke at være til stede 

Desværre er bagsiden ved sådan at drømme sig væk til noget andet end det man har, at du ikke er til stede i dit eget liv. Du kommer nemt til at føle dig afkoblet i dit liv. Det kan også føles som tomhed eller værst af alt ligegyldighed. Man kan kalde det at leve sit liv uautentisk, som flere eksistenspsykologer kalder det. 

Det modsatte af at leve uautentisk er selvfølgelig at leve autentisk. Hvad vil det egentlig sige at leve autentisk – altså at noget er ægte? 

Der er nogle fakta i vores liv, som vi ikke kan ændre, eller måske ikke vil ændre. Det kan være, den baggrund vi har med os. Det kan være vores aktuelle livssituation med arbejde, bolig og partner. Vi må acceptere alle disse fakta og forhold i vores liv som vores livsgrundlag. 

Du kan ikke ændre på det, som er sket og det som er lige nu. Men hvis du accepterer tingenes tilstand, kan du arbejde på, at forandre det som du gerne vil have skal være anderledes. Og som du rent faktisk har mulighed for og magt til at ændre. 


Alt er, præcis som det skal være 

Det er også det, man inden for yoga-filosofien benævner “alt er, præcis som det skal være” – det handler om, at acceptere det nu som er. Og ikke drømme sig væk eller ikke ville erkende, det som er lige nu. 

Jeg har ofte travlt i mit liv. Der er så mange ting jeg skal, og så mange ting jeg gerne vil. Ofte er jeg i gang med at planlægge tiden nogle dage ud i fremtiden. Jeg lægger planer og tænker i fremtidige løsninger. Jeg drømmer mig væk – hvis bare jeg boede i en lejlighed med altan, så bliver mit liv så og så godt. Eller når jeg en gang ude i fremtiden, skal flytte sammen med min kæreste, så bliver det så og så godt. Eller når jeg får mere tid, så skal jeg meditere hver dag. Når jeg taber 5 kilo, så bliver jeg og mit liv perfekt. 

Jeg øver mig i at være til stede med alt hvad der er. Jeg øver mig i at acceptere mit livsgrundlag. Jeg siger til mig selv “Alt er, præcis som det skal være”.

Blogindlægget er skrevet af Rikke Birgitte Juul, indehaver af Rikke Birgitte Juul.

www.rikkebirgittejuul.dk

Tilmeld dig og få adgang til spændende og lærerige lydfiler og videoer

Relateret indlæg

Dette indhold er låst

Opret dig på Mind of Mine for at bruge hele vores platform