Dovenskaben længe leve

Jeg vil godt slå et slag for dovenskaben

Slår jeg ordet “doven” op i ordbogen står der: uden lyst eller energi til at foretage sig noget, træt eller ugidelig.
Jeg oplever at det i vores samfund næsten er forbudt at være doven, ugidelig eller ikke foretage sig noget. Ordet “doven” er negativt ladet, og vi ser det som noget vi absolut ikke må være. Tværtimod skal vi helst være aktive og effektive hele tiden.

Når vi kan mærke at det bliver for meget, eller bliver bange for at blive stressede, så skal vi skynde os at slappe af. Men det der skulle være afslapning bliver erstattet med dårlig samvittighed over at vi ikke laver noget, og sådan kører vi i ring med os selv. Måske er det ikke underligt, at der ifølge stressforeningen netop nu er 430.000 danskere der dagligt oplever symptomer på stress.
Vi får ikke stress af at have travlt, vi får stress af onde cirkler som denne her og det der ligger til grund for den.

Men hvordan er det blevet sådan? Hvor kommer det fra? Hvorfor er det vi ikke må være inaktive eller dovne? Og hvordan kan vi hjælpe hinanden med at tillade os selv og hinanden at være dovne?

Det er selvfølgelig svært at svare på både som samfund, og som det enkelte individ. Og dette her gælder jo ikke nødvendigvis for alle. Hvis det gælder for dig, hvordan er det blevet sådan for dig i dit liv?
For mig er det noget jeg er vokset op med at det er negativt at være doven. Mit selvværd var ikke særligt højt og derfor løb jeg hele tiden hurtigt, dels for ikke at mærke den følelse det gav mig, men også for at gøre mig til gavn for andre. Jeg tror på at dette kan være noget mange kender, og at dette ofte er kimen til stress.
Jeg har lært mig at være doven og jeg er ofte er hamrende doven. Faktisk kan jeg være så doven at der er dage, hvor jeg ikke flytter mig fra sofaen, simpelthen fordi jeg ikke gider. Jeg kan godt få dårlig samvittighed, men jeg ved at når jeg får det, så er det ofte fordi jeg vælger at sætte mig selv og mit eget behov forrest. Og det kan være nødvendigt somme tider, for også at kunne være noget for andre. Det giver mig roen til at blive liggende.

Blandt mine klienter oplever jeg i højere grad blandt kvinder end blandt mænd, at de er pressede og ikke må slappe af. Lige som jeg har veninder, der aldrig tager en dag på sofaen, medmindre de har 40 i feber og ikke kan stå op. Kvinderne føler de skal være den perfekte kæreste, den perfekte medarbejder, den perfekte mor, den perfekte datter osv. Vi skal hente vores børn tidligt, men være den sidste der forlader arbejdspladsen. Der er meget at leve op til. Jeg er sikker på det også gælder for mænd.

Men hvad hvis dovenskab erstattes med ordet hvile eller pause?
Restitution eller lade batterierne op er vigtige. Både når vi skal tage vare på os selv og andre.
Og helt ærligt, så er det nødvendigt.

Smid “bør” og “burde” på porten. Slå stængerne op. Sov midt på dagen.
Se Netflix med god samvittighed. Og lad os hjælpe hinanden med at det faktisk er ok at være både træt, ugidelig og doven.

Lad os sammen få dovenskaben ud af skammekrogen. Du må godt 🙂