Efterfødselsreaktioner – et skæbnesvangert og ofte overset emne

I dag, i en tid hvor moderskabet forventes at være synonymt med glæde og kærlighed, er virkeligheden for mange nybagte mødre og fædre en helt anden. Efterfødselsreaktioner kan kaste skygger over det, der burde være en af livets mest glædesfyldte perioder. Meta-analyser finder at ca. 11% af alle mødre og ca. 7-8 % af fædre oplever efterfødselsreaktioner. Der fødes ca. 60.00 børn årligt i Danmark så behovet er større end vi regner med. (https://www.sst.dk/da/Foedselsdepression)
 Jeg har specialiseret mig i behandling af efterfødselsreaktioner, og oplever gennem mine klienter, at det er en svær og ensom vej at finde den rette hjælp til. Derfor er det yderst vigtigt at få kastet lys på dette område, da alle studier viser at det er vigtigt at få hjælp så hurtigt som muligt. 

Når glæden bliver til mørke

Efterfødselsreaktioner rammer ikke kun mødre, men også fædre, der pludselig oplever sig overvældede, deprimerede og handlingslammede. Forventningerne fra omverdenen om ren lykke kan blive til en byrde, der forvandler den allerede sparsomme energi til skam og skyld. For mange bliver moderskabet eller faderskabet en udfordring, der vækker gamle traumer og tidligere ubearbejdede tilknytningsmæssige sår. Her kan der også nemt opstå udfordringer i parforholdet, da det er belastende at se sin partner kæmpe med svære følelser og hermed opleve et ansvar og tristhed i ikke at kunne mærke den fælles glæde.

Traumatiske baggrunde og udløsende faktorer

For nogle udløses efterfødselsreaktioner af traumatiske oplevelser fra tidligere i livet, som pludselig vækkes til live ved moderskabets eller faderskabets dørtrin. Tilknytningsproblematikker, svigt og andre traumatiske oplevelser kan gøre overgangen til forældreskab ekstra udfordrende. Selve fødslen kan ligeledes være en kilde til at opleve re-traumatisering, hvis der tidligere har være seksuelle overgreb i kvindens historik, som kræver særlig opmærksomhed fra et ofte travlt personale på fødestuerne. Traumatisering kan også ske, hvis fødslen udfordres af komplikationer, som kan sætte sig i en ængstelighed for at overleve. Hvis ikke der er tid til at gribe disse ubehagelige oplevelser, bliver det for nogle kvinder udløsende for en reaktion der efterfølgende bliver svær, særligt hvis de ikke oplever at blive grebet.

Hormonelle og psykologiske barrikader

Den fysiske og hormonelle tumult under og efter fødslen spiller en væsentlig rolle i efterfødselsreaktioner. Under fødslen er hormonbalancen afgørende for tilknytningen mellem mor og barn. For meget kortisol, et stresshormon, kan hæmme frigivelsen af oxytocin, som er essentiel for både sammentrækninger af livmoderen og amning samt for følelsesmæssig velvære. Oxytocin fremmer en følelse af lykke og tilknytning, så et roligt og støttende fødemiljø er vigtigt for at sikre en sund hormonbalance. Uden tilstrækkelig støtte kan høj stress og mangel på oxytocin forstærke følelsen af sorg og frustration, hvilket kan bidrage til efterfødselsreaktioner.

Behovet for dybere terapeutisk indgriben

Det er ikke alle, der kan finde den rette form for støtte i traditionelle kognitive terapisamtaler. Efterfødselsreaktioner kræver ofte en dybere forståelse og bearbejdning af traumatiske oplevelser. Emotionsfokuseret og IFS (Internal Family System) terapi har vist sig at være effektiv til at adressere de underliggende følelser og traumer, der kan ligge til grund for efterfødselsreaktioner. Endvidere er bilateral stimulation, meget virksomt til de store voldsomme traumer hvor flashbacks, indre uro og ubehag er på spil.

En opfordring til handling

Det er på høje tid, at vi som samfund anerkender og tager hånd om de udfordringer, som efterfødselsreaktioner medfører. For at støtte mødre og fædre i at genvinde glæden ved forældreskabet, er det vigtigt at tilbyde terapeutiske løsninger, der går ud over de traditionelle metoder. Efterfødselsreaktioner er ofte en overset del af sundhedssystemet, hvor mange henvisninger går til psykologer, der primært arbejder med tanker i stedet for at adressere de dybere emotionelle og nervebaserede aspekter. Min erfaring viser, at en tilgang, der fokuserer på de emotionelle baggrunde, kan gøre en stor forskel for dem, der kæmper med efterfødselsreaktioner. Denne tilstand er ikke bare midlertidig, men en kompleks, personlig oplevelse, der kræver skræddersyet terapi. Ved at anerkende og søge den rette hjælp kan vi sikre, at hver forælder får den støtte, de behøver for at trives i deres nye rolle.

Blogindlægget er skrevet af Pernille Svane, Traume- og EFT- psykoterapeut.
Indehaver af www.emotionel-indsigt.dk