Parforhold og forældreskab
Overgangen til at være forældre sammen udfordrer mange parforhold. Da vi blot var kærester havde vi måske nogle forventninger til, hvordan det ville være. Men det er enormt svært at forberede dig på noget, hvor du ikke har følelserne, der hører til forældreskabet endnu. Vi bliver forældre sammen, men vores processer og tempi kan være meget forskellige. Vi kan støde på vores egne historier, utilstrækkeligheder og værdier på mange måder. Måske kan vi ikke engang helt skelne.
Parforholdet er den relation, der kan vække de største følelser og reaktioner. Alt det vi lykkes med at regulere ude i verden, kan vi have svært ved ikke at udspille derhjemme. Det er meget sjældent at voksne mennesker bliver så ramt af vores kollegaer, at vi taler grimt il dem eller måske endda råber. Derhjemme er der ofte en lidt andet snak. Især når vi er presset af forældreskabets forpligtelser. Jeg møder ofte par hvor den ene eller begge siger “gid jeg kunne blive behandlet som du behandler dine kollegaer, venner eller endda fremmede”.
Jeg støder ofte i terapien på par, der frustreres over ting, som de i virkeligheden længes efter. Det kan være forælderen, der altid er den eneste der dur for barnet, og føler sig så uendeligt alene. Eller forælderen på en anden side, der oplever ikke at kunne få lov at hjælpe og føle sig utrolig uvigtig og forkert. Vi ser, at den anden altid er førstevalg og retter måske kritik for at dække over vores egen følelse af utilstrækkelighed. Eller vi ser den anden trække sig og tage pauser og bliver vrede. I virkeligheden ville vi ønske, at det var os, der kunne det. Det er så vigtigt sammen at undersøge hvorfor vi bliver kritiske. Er der måske et behov vi ikke får opfyldt, som vi skal have fundet plads til?
Der kan også ske det, at vi bliver så optaget af det at være forældre, at det kan være svært at mærke lysten til at pleje parforholdet. Det er helt normalt og naturligt, men så må vi gøre det fordi det er for vigtigt til at lade være – ikke forstået på den måde, at I skal gøre det samme på den samme måde som I gjorde før. Det er det muliges kunst. Vi kan ikke forvente romantik i lange baner med små børn, men vi kan heller ikke bare vente på, at de bliver store, og tro det automatisk dukker op igen.
Parforholdet kræver arbejde. Der findes ikke status quo, for hvis vi ikke investerer tid og nærvær, vil det ligeså stille afvikles, imens vi venter på, at vi en dag får tid til at pleje det. Det betyder ikke, at vi skal på spa-ophold hver måned, eller kunne spise lange uforstyrrede middage hver uge. Mindre og andet kan gøre det. Men hvis vi i frustration over ikke at kunne det i vores parforhold, som vi drømmer om, glemmer alle de små ting, der ofte er mulige, så går vi glip af hinanden.
Jeg har skrevet mine fem bedste tips ned. Måske inspirerer de jer, måske I kan bruge det som udgangspunkt for en samtale.
Fem tips til jer:
Planlæg: Romantik, sex, forbundethed og fortrolighed kommer ikke af sig selv. Tal sammen om realistiske forventninger, men også engagement. Der er noget, der ikke kan lade sig gøre. Men hvad kan så? Skriv det ned i kalenderen, også selvom det kun er, at I skal se en film sammen torsdag aften eller spise noget nemt med børnene, for selv at spise et uforstyrret måltid når de sover. Aftal hvem, der har ansvaret.
Vær transparent: Fortæl hvad du føler, også selvom det ikke er rare følelser eller du ikke helt er klog på dem endnu. Fortæl hvad du har brug for. Din partner skal ikke kunne regne det ud. Hvis ikke du taler om dine følelser, så kommer du meget nemt til at reagere fra dem. Og det er meget svære at hjælpe en, der kritiserer, trækker sig eller er passiv aggressiv end det er at hjælpe en, der fortæller hvad, der er på spil.
Spørg om landingsplads: Når du har noget du gerne vil tale om, så tjek først ind med den anden om de har tid/overskud. Det er ikke altid at modtagelsen handler om hvorvidt vores partner kan være der for os. Det kan være de er trætte, fyldt op af noget andet eller i virkeligheden er i gang med noget vi ikke lige har opdaget. Og hvis du er rigtig sej, så få endelig også sagt hvad du har brug for. Fx. læsse af eller gode råd og løsninger. Der er stor forskel. På denne måde spiller vi vores partner god, og passer samtidigt på det vi gerne vil dele. Har man ikke landingsplads, så er det god stil at fortælle hvornår man har det og selv vende tilbage.
Gør små ting ofte: Lidt slår ingenting – altid. Har I ikke mulighed for kæresteweekender? Put en halv time på sofaen inden i går i seng. Har I ikke tid til at gå ud at spise? Spis mad sammen efter børnene er puttet. Har i ikke tid til at flette fingre hele dagen? Kys hinanden når I tilfældigt mødes i køkkenet. Det er de bitte små ting, der gør en forskel. Gottmann institute taler om ”bid for connection”, som er de små invitationer vi laver, hvor vi retter opmærksomhed mod den anden, eller inviterer til fælles kontakt om noget tredje. Det kan være det lille smil eller det billede du har set på instagram du lige vil vise. Hvor mange ”bid for connections” har du? Og kan du måske skrue op for dem?
Fokuser på hvad I gør godt: Selvom det er vigtigt at fokusere på, hvordan man får det bedre og opløse de fastlåste konflikter, så er det ligeså vigtigt at huske på det, som I gør godt. Både overordnet: Hvad er I gode til sammen? Hvad løser i med selvfølge? Hvor har i det rigtig godt sammen? Men også mere konkret, når I kommer igennem en vanskelig situation eller løser en konflikt. Anerkend jer selv, kig på hinanden og sig ”der så man lige os!”.
Indlægget er skrevet af Kathrine Hemmingsen fra Familiemakker.
Følg hende på instagram @familiemakker
Hvis I har lyst til at arbejde videre på jeres parforhold, kan I tage en challenge sammen, som passer til temaet. Find ”Husk parforholdet i forældreskabet” under vores challenges.