
Ingen eller noget derude kunne redde mig..
Jeg var i midten af tyverne og fortvivlet. Ikke på en måde der var synlig udefra, for udenpå fungerede jeg umiddelbart og jeg skjulte det godt. Jeg passede ind og klarede mig, som jeg altid gør. Jeg havde et godt job og tjente efterhånden gode penge. Men indeni bar jeg





























































